Når de gamle ikke kan blive enige – og de unge heller ikke kan!

Vi startede dagen i dag med en ud af flere actions, i anledning af The Young and Future Generations Day.Alle de ungdomsdelegerede var i dag klædt i ens blå t-shirts med denne tekst skrevet på ryggen:

”You have been negotiating my whole life. You cannot tell me you need more time”

Citatet er fra sidste års topmøde og er sagt af en 17-årige pige fra Solomon-øerne – et af de steder, hvor den stigende vandstand virkelig truer.
Iklædt vores fine t-shirts stillede vi os kl. 8.00 i to lige rækker på det sted, hvor alle de officielle delegerede (det vil sige dem, som forhandler) skal forbi om morgenen for at komme til konference centeret. Vi stod der, uden at røre os eller tale (citatet taler for sig selv) i en time og heldigvis stoppede flere af politikerne op og læste vores budskab. En sagde ”Civil society, heh? I’m on your side!” og flere andre gav et hurtigt ”well done”, før de skyndte sig videre.´




Hvilket sprog skal vi egentlig tale her?
Efter denne aktion hastede jeg til et møde i YOUNGO – det er det organ, der samler alle ungdomsdelegationerne (så som vores) og hvor alle beslutninger om hvad vi gør og ikke gør tages. Det var første gang jeg deltog i dette møde (som finder sted hver dag) og desværre blev det et eksempel på, hvor omstændig den demokratiske proces kan være: Vi brugte halvanden time på, at diskutere hvor vidt disse møder skal foregå på engelsk eller spansk! Det er et ”ømt” emne, fordi en af vores mærkesager her på COP’en er, at FN’s proces skal være inkluderende – dvs. at folk i forskellige aldre og forskellige nationaliteter skal have mulighed for at deltage – det er især vigtigt for os, at vi unge bliver hørt (fordi vi repræsenterer fremtiden), at der kommer flere kvinder med ved for handlingsbordet og at folk fra udviklingslandende ikke holdes uden for indflydelse. Og hvordan sikrer vi så denne diversitet ved vores egne møder?

I hvert fald ikke ved, at det hele foregår på engelsk med oversættelse til spansk, for det ville de delegerede fra de latinamerikanske lande (som der naturligvis er mange af, da mødet foregår i Mexico) ikke acceptere. Efter megen diskussion frem og tilbage blev kompromiset, at mødet ledes på engelsk hver anden dag og spansk hver anden dag, med oversættelse af alt. Hvis vi kan bruge halvanden time på at nå frem til den konklusion er det måske ikke så mærkeligt, at verdens lande stadig ikke er nået til enighed efter 16 års klimaforhandlinger?