fredag den 3. december 2010

En historisk dag for ungdommen på COP

I dag oprandt dagen hvor artikel 6 i klimakonvention (under den del der kaldes SBI -Subsidiary Body for Implementation) skulle på forhandlingsbordet. Rammerne var et møde i en såkaldt "contact group" og det betyder, at der ville være mulighed for at nå frem til en beslutning, som senere kunne fremlægges for først SBI og derefter selve COP'en, som så skal godkende eller afvise forslaget. En af forhindringerne for at nå til enighed var tidsrammen for mødet - kun 90 minutter havde forhandlerne fra hele verden til at blive enige!

I modsætning til rigtig mange andre forhandlinger var dette møde, som noget helt særligt, åbent for civilsamfundet og derfor mødte vi selvfølgelig talstærkt op, for at få afgjort skæbnen på det udkast vi har arbejdet på hele ugen. Jeg havde på forhånd forventet at det meste af mødet ville blive tørt og forholdsvis uforståeligt for mig, men det jeg blev overrasket! Selve artiklen var et to sider langt dokument, som skulle gåes igennem fra ende til anden. Er der nogle, der har invendinger mod dele af teksten sættes denne i parantes, og man diskuterer så frem og tilbage, indtil man finder frem til om denne den skal blive, slettes eller omformuleres.


Med lidt god vilje kan I på dette billede se hvordan man forhandler sig frem til ordlyden af de aftaler man indgår.


Der var faktisk bred enighed om det meste i teksten fra starten, men den kvindelige forhandler fra USA kom igen og igen med indvendinger, som forhindrede at arbejdet kunne skride fremad. F.eks. mente hun at en paragraf, der handler om mangel på finanser til at realisere indholdet af artikel 6 (uddannelse mm)skulle hedde, at dette problem fandtes i alle lande og ikke bare ulandende. For som hun sagde:
"As you might have heard in the news, the United States are also facing som financial problems!"

Kompromiset blev til sidst at skrive: "...for all parties, in particular the developing countries." Den næste paragraf der voldte problemer var en sætning om, at deltagelsen ved klimapolitiske forhandlinger, så som FN's klimatopmøder, skal være balanceret i forhold til alder, køn og etnicitet. Repræsentanten fra EU mente at dette skulle være FN's ansvar og ikke de enkelte landes, mens USA synes at det var et alt for omstændigt forslag, og derfor skulle man bare slette hele linien (!).

Repræsentanten fra Gambia, som ledede mødet og derfor havde det sidste ord syntes, at det var for stort et emne at tage med under en enkelt artikel - sammensætningen af COP-deltagere skulle afgøres på højere niveu. Således røg befolkningsgrupperne kvinder, unge, oprindelige befolkninger og grupper fra civilsamfundet ud af teksten, med et enkelt tryk på deleteknappen! Meget hurtigt løb tiden fra forhandlerne og i al hast måtte de klare de sidste paranteser. Resultatet af mødet blev, at udkastet blev vedtaget - og selvom enkelte af de paragraffer vi synes er væsentlige røg ud, er det en kæmpe sejr, som vi slet ikke havde turdet håbe på.

Bernadette, vores delegations leder og WAGGGS' advocacy-ekspert beskrev bagefter forhandlingerne sådan her:
"Jeg havde det som om, at jeg så en fodbold kamp. Kampen varede 90 minutter og bolden blev ved med at blive spillet frem og tilbage mellem de to banehalvdele. Da tiden var ved at løbe ud tænkte jeg for mig selv "kom nu, kom nu!" - og endelig, i den forlængede spilletid, blev de enige og udkastet kom i mål"

Og således kan noget så tørt som en artikel i en klimakonvention pludselig blive rigtig, rigtig spændende.

Et udsnit af delegationen kaster Artikel 6-håndtegn: A i højre hånd og det kinesiske håndtegn for 6 i venstre. Så nørdet kan man blive i løbet af en uge!

Se her hvad Ben fra arbejdsgruppen for Artikel 6 siger om dagens resultat:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar