Velkommen til COP 16

I 2008 var jeg på studietur til Malawi med Folkekirkens Nødhjælp. Her så jeg nogle af klimaforandringernes konsekvenser med egne øjne og det var en skræmmende oplevelse. Dette og meget andet har motiveret mig til at deltage i FN's klimatopmøde for anden gang og i år går turen til Mexico. Her er jeg en del af en international delegation, der repræsenterer World Associtation of Girl Guides and Girl Scouts - en verdensomspændende organisation med 10 millioner kvindelige medlemmer i 145 lande.

Ankomst
En fugtig mur af varme og en ivrig flok taxachaufførrer med 'special price for you' var hvad der mødte os, da vi torsdag aften, mexicansk tid, landede i Cancun.
Dette turistparadis, af kridhvide strande og koralblåt hav, på Mexicos yderste øst-spids, danner rammen om FN's 16. klimatopmøde.
Scenen er noget anderledes end da jeg deltog ved klimatopmødet sidste år. Først og fremmest er temperaturen højere og forventningerne lavere.
Da regeringsoverhoveder fra alle verdens lande mødtes i Bella Centeret sidste år, var der en udbredt tro på, at tiden var inde til en fair, ambitiøs og
bindende aftale. Men forhandlingerne faldt på gulvet med et brag og vi måtte alle rejse skuffede hjem.

Dette års agenda
I år er der ingen forventning om at opnå en bindende aftale. Årets klimatopmøde fungerer i højere grad som forberedelse til COP 17: En hel masse detaljer skal på plads, før politikerne mødes i Sydafrika næste år og forhåbentligt når til en eller anden form for enighed.

Det betyder dog ikke at vi - alle os, som er her for at repræsentere civilsamfundet -kan ligge på den lade side. Der venter mest lige så meget arbejde som sidste år,
hvor vi knoklede døgnet rundt for at gøre os synlige og forsøge at påvirke forhandlingerne. Vi glæder os til at trække i arbejdstøjet endnu engang!