mandag den 29. november 2010

Føste dag på COP'en!

Et udsnit af delegationen fra henholdsvis Danmark, Zambia, Costa Rica, Honduras og Australien.

Efter en givende weekend paa Conference of Youth blev det mandag og FN's 16. klimakonference kunne begynde.

Vi sprang spaendte ombord paa en bus gaar i morges kl. 8, saa vi var klar til at deltage i dagens foerste moeder ved nitiden. Hvad vi ikke havde forudset var, at det tog naesten tre timer at koere de 15 km ud til konferencen, pga. koe paa vejen. Ret frustrerende at sidde der og vente, naar man synes at ens tilstedevaerelse i konferencecenteret er af stoerste noedvendighed - men som den flinke mexicanske trafikvagt sagde: "I morgen har vi mere erfaring, saa kan det vaere at trafikken glider lettere." Ja, lad os da haabe det.

Goddag minister
Klimakonferencen finder i aar sted paa to forskellige lokationer: I Cancun Messe har de forskellige deltagende NGO'er og lande en udstillingsstand og det er her alle de spaendende side events - dvs. foredrag, paneldebatter, actions og happenings finder sted. Med andre ord er dette den farverige del af COP 16. Selve forhandlingerne foregaar i Moon Palace - et GIGANTISK golf resort med udsigt til den mexicanske golf, 5 km fra messecenteret. Det er her alle jakkesaettene render rundt - f.eks. den danske delegation med Lykke Friis i spidsen, som jeg tilfaeldigvis stoedte ind i i gaar (hun havde dog ikke jakkesaet paa...)

Solnedgang over Cancun

Mit foerste besoeg paa et golf resort
Jeg vil sige det saadan, at skulle jeg laeege mig med halsbetaendelse en af dagene har det naesten vaeret turen vaerd bare at opleve stedet Moon Palace:
Efter at have koert ned af en lang allé med figurklippede buske paa begge sidder kommer man til en kaempemaessig laksefarvet bygning, omgivet af palmer og springvand. Herfra gaar man ind i en hall, hvor rulletrapper foerer op til foerste sals-plateauet, som straekker sig ud under et loft af glasmosaiker og lysekroner. Herfra gaar man saa forbi et par restauranter og en butik, der saelger aegte taepper og ender paa en terasse, hvorfra du kan springe i en hel labyrint af swimmingpools, eller bare laegge dig paa en strandstol og nyde en iskold Mojito - alt sammen med udsigt til den mexicanske golfs isblaa vand. Tak til FN fordi de har valgt at laegge topmoedet her!

Sikkerheden er i top i Mexico - i hvert fald lige her...

Efter alt det jeg har hørt om kriminalitet og narko-krig i Mexico havde jeg sådan set forventet at blive beskudt, allerede når jeg steg ud af flyveren i Cancun.
Det skete naturligvis ikke - og faktisk er atmosfæren her på i palme-byen overraskende afslappet. Det skyldes selvfølgelig, at vi befinder os i en turistby langt fra kriminalitetens centrum i Mexico City og oppe nord på, men de barske realiteter trænger sig alligevel på engang i mellem. For eksempel fortalte Fatima - en mexicansk pige fra min delegation - den første dag vi var her,
at hun ikke havde nået at forberede den workshop hun skulle afholde på COY. Hvorfor? Fordi hendes fætter, som var politimand, lige var blevet skudt og dræbt i narko-krigen. Hvad svarer man så?

Udsigt fra et busvindue på vej til konferencen.

Der er dog ingen tvivl om, at sikkerheden under COP'en er i top. På strækningen fra vores hostel til konferencecenteret er der store militærkøretøjer linet op med passende afstand og du fristes absolut ikke til at køre for stærkt, for de har maskingeværer, der peger direkte imod dig! Derudover er der selvfølgelig politibetjente med skudsikre veste, hjelm og store skjolde klar rundt omkring, i fald vi skulle begynde at kaste med brosten. Det er bare temmelig svært at opstøve en brosten her på strandbreden af Mexico...

søndag den 28. november 2010

Hvordan forbereder man sig bedst til at forsøge at redde verden?

"Conference of Youth" er et godt bud! Conference of Youth er tre dages konference forud for klimatopmødet, hvor ungdomsdelegerede fra hele verden mødes og i fællesskab forbereder sig til de næste 14 dages arbejde. I år foregår det på universitetet i Cancun, ligesom det sidste år fandt sted på Københavns Universitet. På konferencen bliver der lagt strategier for ungdommens fælles front - dvs. at vi vedtager hvilket motto vi vil arbejde under, hvad vores politik er på forskellige områder, planlægger diverse aktioner og overdrager erfaring fra gamle til nye COP-deltagere. COY er tre intensive dage med møder og workshops, hvor man blandt andet har mulighed for at blive klogere på lige netop den del af det enorme emne "klima" man er interesseret i. I dag tog jeg for eksempel til et foredrag om handel med CO2-kvoter og fandt ud af at.... Ja, mest af alt at det er et enormt kompliceret emne, som jeg aldrig nogensinde bliver ekspert i!


Universidad del Caribe - her kan vi da vist godt vænne os til at være...


Ubalancen
Nøjagtigt ligesom sidste år har det været en kæmpe oplevelse at deltage i COY. Forestil dig at spise din frokost(-tortilla) i selskab med unge fra alle jordens kontinenter! Nogle har oplevet klimaforandringernes barske konsekvenser på egen krop (det gælder især dem, der kommer fra de lavtliggende ø-stater) og andre kan - som mig - læne mig trygt tilbage i sædet, med visheden om, at de ændrede vejrforhold sandsynligvis aldrig kommer til at koste mig mit hjem. Desværre er os fra de udviklede lande klart i overtal - dem, som det hele går ud over har af gode grunde ikke råd til flybilletten herover...


Kenya møder Australien møder Puerto Rico... Blandt de 300 deltagere på ungdomskonferencens første dag var Miriam fra vores delegation den eneste fra Afrika! Det betyder, at hun alene skal repræsentere ungdommen fra hele det afrikanske kontinent. Lad os håbe, at der snart dukker nogen op, til at hjælpe med at løfte den opgave...


På cykel fra Alaska
På trods af vores forskellige hudfarver, hårtyper og sprog drømmer alle os, der har taget vejen til Cancun i bund og grund om at sætte en stopper for klimaforandringerne (det er et stort projekt, I know!) og det er det, som
gør det så inspirerende at være med. Når trætheden i løbet af den næste uge overvælder mig, på grund af møder til langt ud på natten, kan jeg trøste mig med, at jeg trods alt ikke har cyklet hele vejen herned. For det har fem amerikanere fra Alaska, som jeg mødte i dag på COY rent faktisk!


Gruppen her fløj fra USA til Danmark sidste år, for at deltage i COP 15. Siden har de haft så dårlig (CO2)samvittighed, at de denne gang tog cyklen de mange tusind kilometer. Ingen af dem har nogensinde dyrket langdistance cykling.

lørdag den 27. november 2010

Velkommen til COP 16



I 2008 var jeg på studietur til Malawi med Folkekirkens Nødhjælp. Her så jeg nogle af klimaforandringernes konsekvenser med egne øjne og det var en skræmmende oplevelse. Dette og meget andet har motiveret mig til at deltage i FN's klimatopmøde for anden gang og i år går turen til Mexico. Her er jeg en del af en international delegation, der repræsenterer World Associtation of Girl Guides and Girl Scouts - en verdensomspændende organisation med 10 millioner kvindelige medlemmer i 145 lande.

Ankomst
En fugtig mur af varme og en ivrig flok taxachaufførrer med 'special price for you' var hvad der mødte os, da vi torsdag aften, mexicansk tid, landede i Cancun.
Dette turistparadis, af kridhvide strande og koralblåt hav, på Mexicos yderste øst-spids, danner rammen om FN's 16. klimatopmøde.
Scenen er noget anderledes end da jeg deltog ved klimatopmødet sidste år. Først og fremmest er temperaturen højere og forventningerne lavere.
Da regeringsoverhoveder fra alle verdens lande mødtes i Bella Centeret sidste år, var der en udbredt tro på, at tiden var inde til en fair, ambitiøs og
bindende aftale. Men forhandlingerne faldt på gulvet med et brag og vi måtte alle rejse skuffede hjem.

Dette års agenda
I år er der ingen forventning om at opnå en bindende aftale. Årets klimatopmøde fungerer i højere grad som forberedelse til COP 17: En hel masse detaljer skal på plads, før politikerne mødes i Sydafrika næste år og forhåbentligt når til en eller anden form for enighed.

Det betyder dog ikke at vi - alle os, som er her for at repræsentere civilsamfundet -kan ligge på den lade side. Der venter mest lige så meget arbejde som sidste år,
hvor vi knoklede døgnet rundt for at gøre os synlige og forsøge at påvirke forhandlingerne. Vi glæder os til at trække i arbejdstøjet endnu engang!